Sådan undgår du indbrud
Vi har samlet de 10 bedste tips til at undgå indbrud i dit hjem. Det er vigtigt at du prøver at tænke som tyven, når du skal indbrudssikre dit hjem.
Undgå opdateringer på sociale medier
Det kan være utrolig fristende, at blære sig på facebook eller andre sociale medier, med et billede af en kulørt drink – men pas på med det! Tyvene holder nemlig øje med dig på facebook. Hvis du absolut ikke kan holde dig fra at opdatere alle om din ferie, så sørg for at gøre din profil privat, så kun dine nærmeste venner kan kigge med.
De senere år, har forsikringsselskaberne truet med, at forsikringen ikke dækker indbrud, hvis der har været en opdatering på f.eks. facebook, om at du er på ferie, men forbrugerrådet TÆNK slår fast, at forsikringen altså dækker, medmindre man ligefrem lægger nøglen frem til tyven.
Installer lyskilder ude og inde
Når dit hjem ser forladt ud, slår tyvene sig løs. Derfor er det en god idé at have lys tændt selvom du er ude og rejse. Til formålet kan der bruges automatiske tænd og sluk ure, som kan købes i byggemarkeder til næsten ingen penge. De kan programmeres til at tænde og slukke for forskellige lyskilder døgnet rundt. Har du kun lyset tændt udenfor, fatter tyven hurtigt mistanke til, at det er en fælde.
Faktisk er det en rigtig god idé at installere bevægelsessensorer på udendørs lamper, så de tænder hvis nogen går forbi. Dette har nemlig en afskrækkende effekt på tyven. Har du naboer, er de også mere tilbøjelige til at registrere om lyset tænder, hvis de f.eks. ved, at du ikke selv er hjemme.
Få hjemmet til at se beboet ud
Det er måske rarest, at komme hjem til et ryddeligt og pænt hjem, men du må endelig ikke rende og rydde op før du tager på ferie. Det resulterer nemlig i, at tyven tydeligt kan se, at du ikke er hjemme.
Hvis du til gengæld lader dine børns legetøj flyde i haven, indikerer det at der er aktivitet på grunden, og tyven vil komme i tvivl om hjemmet virkelig er “forladt” og klar til at bryde ind i.
Lad gerne lidt opvask stå fremme i køkkenet.
Du kan med fordel få naboer til at bruge din skraldespand
Træk dine gardiner fra
Nedrullede persienner og gardiner, der er trukket for ved højlys dag, er en stærk indikator for tyven om, at der ikke er nogen hjemme.
Sørg derfor for, at persienner er åbne, og gardinerne trukket fra inden du drager på ferie
Fjern stiger og haveredskaber
Når du skal sikre dit hus, skal du huske at tænke som tyven. En tyv vil altid vælge nemt tilgængelige huse først. Står der en stige frit fremme, vil denne være nem at bruge for tyven. Diverse haveredskaber er også tyvens bedste ven, så sørg for at låse disse godt inde.
fjern afskårne blomster & stearinlys
Visne blomster og stearinlys, der smelter i varmen, er en god indikator for tyven om, at der ikke har været nogen hjemme i en længere periode.
Derfor bør du fjerne disse ting, inden du rejser ud i verden.
parkering i indkørslen
Hvis du har din bil med på ferie, kan du alliere dig med din nabo, og få vedkommende til at parkere sin bil i din indkørsel.
Hvis du alligevel har gjort brug af din nabos hjælp, kan du også få denne til at slå græsset mens du er væk, så grunden ikke ser uberørt ud.
omdiriger post og reklamer m.m.
Hvis din postkasse er ved at flyde over med breve, reklamer og aviser, er det ikke særlig svært at regne ud, at du er bortrejst, så sørg for at få din post omdirigeret via PostNord.
Alternativt kan du få naboen til at tømme postkassen for dig
gem dine værdifulde ting
Tyvene går – naturligvis – efter hjem med dyre ting. Bærbare computere, tablets og den slags, bør gemmes væk fra bordet. Dine smykker skal ned i skuffen, og høretelefoner skal væk fra skrivebordet.
luk indvendige døre i boligen
Langt de fleste åbner de indvendige døre i boligen, når de drager afsted på ferie, så luften kan cirkulere rundt i hjemmet. Dette gør det meget let for tyven, at få et overblik over, om der er nogen hjemme.
Hvis du derimod lukker dørene, er det rigtig svært for tyven at vide, om en person opholder sig i rummet ved siden af, og det gør dit hjem meget mindre attraktivt som mål